I tidens skygger, hvor guder og mennesker endnu vandrede side om side, fødes fortællingen om Grimur Skølldurson ætling, kriger og fredløs. Drømme varsler dommedag, sorte ryttere rider ind i gårdspladsen, og skæbnens byrde driver Grimur bort fra Eydehavn. Han må forlade sønner og søster, for dommen er hans alene. Men hans mænd trofaste og hærdede følger ham over havet, bundet af ære og brødreskab. Grimurs saga er beretningen om venskab og tab, om blomsterkranse og sværdøvelser, om sang og kamp. Her væves menneskers liv ind i gudernes spil, hvor intet sker ved jordens lov alene, men ved brikker lagt på himlens bræt. Dette er sagaen om afrejse og hjemløshed, om mændenes troskab og skæbnens uafvendelige kraft og om håbet, minder, styrke og magt, kan overleve selv døden i en tid hvor skæbne og ære betyder alt.